Dette heldags kursus er for dig der arbejder med rotter administrativt eller praktisk. Kurset vil give dig en basisviden om eller opdatere din viden om bekæmpelse og forebyggelse af rotter.
Så kom til en spændende dag, hvor rotterne vil være i centrum.
Forebyggelse og bekæmpelse af rotter med ikke-kemiske midler bliver vigtigere og vigtigere i mange kommuner og bekæmpelsesfirmaer bl.a. som følge af et øget miljøhensyn og måske fordi vi er opmærksomme på at kemiske midler ikke er hér for evigt. På kursuset har vi bl.a. fokus på effektiv bekæmpelse uanset bekæmpelsesmetode.
På kursusdagen vil følgende emner blive gennemgået og forhåbentlig skabe grobund for god debat og erfaringsudveksling;
- Rottebiologi og adfærd
- Den gode undersøgelse
- Introduktion til forskellige bekæmpelsesmetoder
- Hvornår og hvordan skal vi anvende kemiske bekæmpelsesmidler
- Hvordan forholder vi os til resistensudviklingen overfor nogle af de anvendte bekæmpelsesmidler
- Anvendelse af ikke-kemiske metoder i den effektive rottebekæmpelse
- Forebyggelse af rotter
Prisen for kurset er 2.800,00 kr. (ex moms) incl. lækker forplejning i form af morgenmad, frokost og eftermiddagskage og selvfølgelig kaffe/te.
Kurset ”Rotter – Biologi, forebyggelse og bekæmpelse” kan med fordel suppleres med kurset ”Administration af rottebekæmpelse og håndhævelse”.
Ved deltagelse i begge kurser gives en samlet rabat på 500,00 kr.
Se planlagte kurser HER