Holbæk kommune:
Rapporten viser de områder, hvor der skal strammes op på bekæmpelsen samt indeholder anbefalinger til forbedringer.
Det har været en god hjælp til at få bekæmperne til at reflektere over egen indsats.
Det er også et rigtig godt værktøj for myndighedspersonerne til at vurdere om deres indsats er optimal, da det i sidste ende er dem, som er ansvarlige for at rottebekæmpelsen lever op til de lovpligtige krav og love.
Karen Elise Christensen (rotteansvarlig, Holbæk Kommune)
Horsens Kommune:
Særligt kan Jeg fremhæve, at vi med undersøgelsen fik skabt fokus på ressourcerne i bekæmpelsen, og kunne bruge rapporten som løftestang til opnormering af vores ressourcer.
I den daglige bekæmpelse har undersøgelsen bl.a. resulteret i et mere fokuseret 1. besøg, hvor vi nu afsætter væsentlig mere tid samt givet os anledning til at evaluere vores bekæmpelsesmetoder særligt i forhold til resistensproblematikken.
Generelt har undersøgelsen for Os været et godt udgangspunkt for efterfølgende diskussioner og opfølgning.
Tommy Krogh Abrahamsen (Rotteansvarlig Horsens Kommune)
Køge Kommune:
Køge Kommune har samarbejdet med AC Heiberg Rådgivning gennem mange år. Samarbejdet har haft afgørende betydning for vores strategiske prioritering og praktiske håndtering af rotterne.
Ann-Charlotte og Birgitte udgør et stærkt engageret og effektivt rådgivnings-team, og vi oplever altid professionel tilgang, klar kommunikation, stor faglig indsigt, punktlighed og grundighed i alle typer samarbejde.
Henrik Lerdorf (Rotteansvarlig, Køge Kommune)
Viborg Kommune:
Viborg Kommune har flere gange benyttet sig af AC Heiberg Rådgivning ApS’ store ekspertise inden for rotteområdet. Særligt vil vi fremhæve det store kompetenceniveau, overholdes af aftalte tidsfrister, samt et generelt meget positivt forløb omkring de enkelte opgaver. Derfor kan vi kun give de varmeste anbefalinger til AC Heiberg Rådgivning ApS.
Jens Pedersen og Claus Pedersen (Rotteansvarlige, Viborg Kommune)
Aalborg Kommune:
Aalborg Kommune har benyttet AC Heiberg i forbindelse med udbud af kommunal rottebekæmpelse samt ved problemsager, og kan på det varmeste anbefale firmaet. Altid seriøs og løsningsorienteret rådgivning med stort engagement.
Kirsten Jensen (Rotteansvarlig, Aalborg Kommune)
Jammerbugt Kommune:
Vores oplevelse med AC Heiberg Rådgivning ApS har været rigtig god både i forhold til det leverede resultat, men også i forhold til den service, som Jammerbugt Kommune har modtaget. Jammerbugt Kommune nød godt af samarbejdet med AC Heiberg og synes, at de var i stand til at imødekomme Jammerbugt Kommunes behov.
AC Heiberg Rådgivning ApS er meget velviden på rotte området. Birgitte og Ann-Charlotte har altid svaret eller en løsning på problemet.
Jammerbugt Kommune er utrolig glade for den løbende rådgivning og sparring vi får – den vil vi nødig undvære.
Lise-Lotte Steffensen (Rotteansvarlig, Jammerbugt Kommune)