Faglig profil

Med baggrund i mange års akademisk og forskningsmæssig erfaring indenfor skadedyrsbekæmpelse kan jeg tilbyde uvildig rådgivning og konsulentbistand til kommuner, forsynings- og produktionsvirksomheder, styrelser og ministerier.

Jeg kan bidrage med viden om forebyggelse af skadedyr, primært rotter, herunder effektivitetsvurderinger af bekæmpelsesmidler, samt udvikling af hele eller dele af bekæmpelsesstrategier og udvikling af kommunale handlingsplaner.

Jeg tilbyder rådgivning og vejledning i udarbejdelse af nye produkter til bekæmpelse af rotte og mus, baseret på mine mange års erfaring med vurdering og godkendelse af gifte og fælder sammenholdt med min biologiske og adfærdsmæssige viden.

Sådanne produkter kan f.eks. være gifte, ikke-giftige bekæmpelsesmidler, fælder og spærrer.