Kursustyper
Rotter – Biologi, Forebyggelse og Bekæmpelse
Dette heldagskursus er for dig, der arbejder med rotter – enten administrativt eller praktisk. Kurset giver dig grundlæggende viden om – eller opdaterer din viden om – forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Så kom med til en spændende dag, hvor rotterne er i centrum.
Forebyggelse og bekæmpelse af rotter med ikke-kemiske midler bliver stadig vigtigere i mange kommuner og skadedyrsbekæmpelsesfirmaer – blandt andet som følge af øget fokus på miljøhensyn og en erkendelse af, at kemiske midler ikke er en varig løsning. På kurset har vi fokus på effektiv bekæmpelse – uanset hvilken metode der anvendes.
På kursusdagen gennemgår vi følgende emner, som forhåbentlig vil danne grundlag for god debat og erfaringsudveksling:
- Rotters biologi og adfærd
- Det gode rotteeftersyn
- Introduktion til forskellige bekæmpelsesmetoder
- Hvornår og hvordan skal vi anvende kemiske bekæmpelsesmidler?
- Hvordan håndterer vi udviklingen af resistens overfor visse pesticider?
- Anvendelse af ikke-kemiske metoder i effektiv rottebekæmpelse
- Forebyggelse af rotter
Prisen for kurset er 3.000,00 DKK (ekskl. moms) og inkluderer lækker forplejning i form af morgenmad, frokost og eftermiddagskage – samt naturligvis kaffe/te hele dagen.
Kurset “Rotter – Biologi, forebyggelse og bekæmpelse” kan med fordel suppleres med kurset “Administration af rottebekæmpelsen og håndhævelse”.
Ved deltagelse i begge kurser gives en samlet rabat på 500,00 DKK.
Administration af Rottebekæmpelsen og Håndhævelse
Dette heldagskursus er for dig, der varetager den administrative del af den kommunale rottebekæmpelse – eller dig, der ønsker indsigt i lovgivningen på rotteområdet.
Kurset giver et overblik over de opgaver, der er forbundet med administrationen af rottebekæmpelsen, samt løsninger på de praktiske udfordringer, der kan opstå.
På kursusdagen gennemgår vi følgende emner, som forhåbentlig vil danne grundlag for god debat og erfaringsudveksling:
- Relevante lovgivninger vedrørende rottebekæmpelse
- Administrative opgaver
- Prioritering af arbejdsopgaver
- Udfordringer – vanskelige sager
- Brug af håndhævelsesværktøjer i rottebekæmpelsen
- Tilsyn og kvalitetssikring af rottebekæmpelsen
- Mulige udfordringer med rottebekæmpelsesleverandøren
- Udfordringer i den praktiske bekæmpelse
Prisen for kurset er 3.000,00 DKK (ekskl. moms) og inkluderer lækker forplejning i form af morgenmad, frokost og eftermiddagskage – samt naturligvis kaffe/te hele dagen.
Kurset “Administration af rottebekæmpelsen og håndhævelse” kan med fordel suppleres med kurset “Rotter – Biologi, forebyggelse og bekæmpelse”.
Ved deltagelse i begge kurser gives en samlet rabat på 500,00 DKK.
Seminarer / Undervisning
Jeg tilbyder undervisningsforløb inden for blandt andet forebyggelse og bekæmpelse af rotter, samt rotters og mus’ biologi, adfærd og resistens over for pesticider.
Målgruppen for sådanne undervisningsforløb kan for eksempel være:
- Efteruddannelse af rottebekæmpere
- VVS- og beslægtede uddannelser på tekniske skoler
- Sundhedspersonale
- Medarbejdere i fødevarekontrollen med tilsynsopgaver
- Skadedyrsbekæmpelsesfirmaer
- Skoler og daginstitutioner
- Landboforeninger
Hvis du ønsker yderligere information om mulighederne for at afholde undervisningsforløb, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Foredrag
Jeg tilbyder en række foredrag, som altid baserer sig på opdateret national og international viden samt mine egne forskningsresultater.
Jeg holder med glæde foredrag om emner relateret til rotter og mus, såsom:
- Rotters biologi og adfærd
- Sygdomme, forekomst og smittespredning
- Kloakrotter – biologi og adfærd
- Bekæmpelse og forebyggelse af rotter og mus
- Kommunale handlingsplaner
- Betydningen af kvalitetskontrol og kontraktopfølgning
Hvis du ønsker yderligere information om mulighederne for at afholde foredrag, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke deltager i arrangementer afholdt af virksomheder, hvis formål er at sælge pesticider eller lignende produkter.
