Er forgiftning med cholecalciferol forbundet med store smerter for rotten og/eller musen?

Det er jo svært at sige, hvor henne på smerteskalaen en forgiftning med cholecalciferol ligger, men smertefrit er det jo nok ikke. Men sammenlignet med den smerte en antikoagulant forgiftning kan give anledning til, så vurderes cholecalciferol at være mere human end antikoagulanterne.

Forsøg har vist, at rotter, som ikke spiser nok til at dø af gift indeholdende cholecalciferol, har tendens til at undgå at spise af dette, hvis de igen senere bliver udsat for den samme slags gift – det kunne tyde på, at der selvfølgelig er et ubehag forbundet med indtag af for store mængder cholecalciferol.