Et nyt kemisk middel til bekæmpelse af rotter og mus (husmus) bliver nu godkendt i Danmark, og om kort tid vil det være muligt for personer med R1 og R2 autorisation at købe og anvende dette middel.

Det ”nye” middel er baseret på aktivstoffet cholecalciferol og er faktisk ikke nyt. Det blev beskrevet, som et bekæmpelsesmiddel til gnavere, første gang i 1984 af E. F. Marshall, og blev i en lang årrække brugt i blandt andet USA og England.

Det nye cholecalciferol produkt, som kommer på det danske marked (forventet iseptember 2020), hedder Exittus eller Selontra (BASF). Et tilsvarende produkt fra Bayer – Harmonix, forventes også at komme på markedet i 2020.

Cholecalciferol vurderes at have lille risiko for give det, der kaldes sekundære forgiftninger (hvor f.eks. rovfugle, ugler og rovpattedyr spiser forgiftede rotter og mus).

Uden for EU er der endnu et produkt med cholecalciferol, som dog endnu ikke er godkendt i EU – nemlig en blanding af en af de milde første generations antikoagulanter – coumatetralyl og cholecalciferol – her virker cholecalciferol som synergist og på sin vis fremhæve virkningen af coumatetralyl – men mere herom, når/hvis det markedsføres i Danmark.

Cholecalciferol er et vitamin D og er noget helt andet end de velkendte antikoagulanter, og virker derfor også på en helt anden måde (se HER).

Her på vores hjemmeside giver vi en kort beskrivelse af, hvad cholecalciferol er, hvordan det virker, og hvordan det bør bruges. Da det selvsagt ikke tidligere har været anvendt i Danmark, har vi ingen erfaring med midlet og dets effektivitet. Kan vi bruge det på samme måde som antikoagulanterne? Hvilke risici udgør brugen af cholecalciferol overfor os, vores husdyr og andre organismer?

Vi vil forsøge, med den viden vi har pt om aktivstoffet, at besvare nogle af de umiddelbare spørgsmål, vi typiske stiller os selv, når vi skal til at bruge et nyt middel. Vi vil I takt med indsamling af erfaringer om brugen af cholecalciferol lave opdateringer her på hjemmesiden.

 

Læs også:

Hvad er cholecalciferol?

Hvordan virker cholecalciferol?

Hvad sker der i kroppen ved inddtag af cholecalciferol?

Er forgiftning forbundet med smerte for rotten?

Findes der en modgift?

Hvor meget skal en rotte eller mus æde?

Hvem må bruge det?

Risici ved brug af cholecalciferol

Hvad med resistens?

Hvornår skal jeg vælge cholecalciferol?

Hvordan skal jeg bruge cholecalciferol?

Kan jeg bruge de samme depoter?